INTRODUKTION

MyMoniis betalingsløsning gør det muligt for dig som forælder at slippe for at støve kontanter op til dig barn, eller overføre med MobilePay mens du fx er på arbejde. 

Lav en kopi af dit Dankort til dit barn, hvor MyMonii saldoen (som er styret af dig) er det maksimale beløb, som barnet kan købe for. Så det er op til dig selv om du synes dit barn skal have 50 kr. stående eller 200 kr. Uanset hvilket beløb dit barns MyMonii saldo er på, så er du sikret, at der ikke kan betales for noget, der er mere værd end det beløb MyMonii-saldoen er på. Du kan nemt op- og nedjustere saldoen ved hjælp af Opret transaktion funktionen i forældre-delen af MyMoniis betalingsløsning.

Du kan læse mere om hvorfor den nuværende MyMonii app (uden betalingsmuligheden) hjælper børn til at få en bedre forståelse for værdien af penge, samt finde gode råd om lommepenge: http://www.mymonii.com/-mymoniigoderaad/.

 

Hvad kræver det, at komme i gang med at teste MyMoniis betalingsløsning?

SOM FORÆLDER KRÆVER DET:

  • iPhone
  • En e-mail adresse til at oprette en MyMonii profil
  • At du har minimum et Dankort
  • Nem-ID

SOM BARN KRÆVER DET:

  • iPhone
  • Sim-kort (eget telefonnummer)
  • Internetforbindelse når du skal betale
  • At være tilknyttet forælderens MyMonii profil
    • Forælderen opretter en MyMonii profil, opretter barnet med fornavnet og barnet får så tildelt et 4-cifret kode.
    • Derefter logger barnet ind i appen med sit fornavn og det 4-cifret password.

 

Hvordan kommer vi så i gang? 

Vi har lavet en udførlig step-by-step guide til dig.

Du kan altid skrive til Rikke på rikke@mymonii.com. Rikke sidder klar til at hjælpe jer igang.

 

Kan man komme i gang uanset hvilken bank man har?

Ja, du kan som forælder lave en kopi af dit Dankort til dit barn via MyMoniis betalingsløsning, uanset hvilken dansk bank du har.

 

Kan der anvendes flere betalingskort?

I første omgang kan du kun virtualisere ét kort til hvert barn. Barnet kommer kun til at kan bruge det beløb som står på MyMonii kontoen

 

Findes der er en guide til opsætning af MyMonii Pay?

Vi har lavet en step-by-step guide til dig. Her er der en grundig gennemgang af, hvordan du tilføjer en kopi af dit Dankort i MyMoniis betalingsløsning til dit barn, samt hvordan du gennemfører en betaling.

 


Brug af MyMoniis betalingsløsning

 

Hvordan betaler mit barn med MyMoniis betalingsløsning?

Der er to forskellige muligheder for betaling: 1) Betaling med Bluetooth og 2) betaling ved at scanne terminalens QR kode. Sørg for at barnets iPhone har internetforbindelse.

BLUETOOTH: 

  • Hvis dit barn vil betale med Bluetooth, er det ultra nemt. Man skal bare sørge for at Bluetooth er aktiveret i iPhonens indstillinger og så holde iPhonen tæt på Bluetooth-klodsen, der sidder på terminalen.

QR-KODE:

  • Når du står overfor terminalen er der en knap øverst i venstre hjørne (som oftest hedder F1)  som du skal klikke på, for at få QR koden frem på terminalens skærm. Hold appens kamera over QR-koden på terminalen, så bliver købet registreret.

 

Hvor kan mit barn anvende MyMoniis betalingsløsning henne?

Betalingsløsningen kan i første omgang benyttes i følgende butikker: SE HER!

Det bliver muligt at betale i næsten alle forretninger i Danmark, men inden vi når dertil, vil vi meget gerne høre fra dig hvis I har nogle specifikke butikker, som I gerne vil kunne betale i. Skriv til os på hello@mymonii.com, så vil vi gøre hvad vi kan, for at få det ud i de butikker.

Hvis du vil bruge MyMoniis betalingsløsning i fx Netto eller Føtex, så husk på, at det er en helt ny løsning, så det er ikke altid at ekspedienterne ved hvordan man skal gøre. Bare sig til dem, at de skal gøre på samme måde som med en almindelig Dankort betaling. 

 

Hvor kan mit barn se sin saldo?

Dit barn kan altid se sit rådighedsbeløb ved at være logget ind på sin MyMonii profil (med fornavn og den 4 cifrede kode). Barnet vil aldrig kunne bruge mere end rådighedsbeløbet, og det er med til at give dit barn en forståelse for at penge er værdifulde selvom "de bare er et tal på en skærm". Vær gerne med til at motivere dit barn til at holde øje med sit rådighedsbeløb, på den måde ruster du dit barn til at vokse op i en kontantløs fremtid.

 

Hvor ser jeg mit barns saldo?

Du har overblik over dit barns saldo og betalingshistorik fra forælder-appen. Børne-appen og forælder-appen er nemlig forbundet med hinanden.

 

Hvor kan alle betalinger ses henne?

Alle betalinger kan ses under "transaktionslisten" i både børne- og forælder appen. Her har du som forælder fuldt overblik over dit barns forbrug. Fortæl gerne dit barn at det er vigtigt, at tjekke sine betalinger en gang imellem. På den måde lærer dit barn om sit forbrugsmønster.

 

Er der et maks beløb, mit barn kan bruge om dagen?

Dit barn kan maks. bruge det beløb som står MyMonii kontoen, og intet over. Du har mulighed for at sætte en fast daglig overførsel til dit barn hvis du vil. Gå til Opret transaktion i forældre-appen, giv transaktionen et navn, et beløb og vælg så at transaktionen skal gentages dagligt. Det er også muligt at vælge ugentligt eller månedlige gentagne transaktioner.

 

Kan man fortryde en betaling?

Dit barn kan fortryde en betaling lige indtil betalingen er gennemført. Når betalingen er gennemført, så er det ikke muligt at fortryde betalingen. Hvis en betaling bliver gennemført og dit barn fortryder, er det op til butikken at tilbageføre beløbet.

 

Forbliver appen gratis?

Både appen og betalingsdelen vil forblive gratis. Men vi forventer at lancere en premium version senere på året, hvor du kan tilkøbe ekstra features.

 

Sikkerhed

Er mine penge sikret?

Ja, det er de naturligvis. MyMonii håndterer ikke dine kortoplysninger og alt hvad der har med betalingsflowet at gøre, det står Nets A/S for. 

Er det sikkert at indtaste personfølsomme oplysninger?

Ja, det er sikkert af indtaste personfølsomme oplysninger. Vi håndterer dem ikke. Det gør Nets A/S på samme måde som din egen bank behandler personfølsomme oplysninger.

 

Kontakt

Hvordan kommer jeg i kontakt med jer i MyMonii?

Er du i tvivl om noget eller har spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til Rikke, som er din kontaktperson på:  rikke@mymonii.com

Har du brug for at tale med Rikke i telefon, finder I en tid sammen over mail.

 

Klik her for at komme til step-by-step guiden til opsætning af MyMonii Pay

 

hvad tilbyder mymonii appen ELLERS

Sætte daglige/ugentlige/månedlige lommepenge

Du har mulighed at sætte faste lommepenge overførsler til dit barn. Det gør du sådan her:

  • Tryk på "Opret transaktion" i nede i højre hjørne i forældre-appen.
  • Giv transaktionen et navn. Fx "Ugentlige lommepenge"
  • Giv transaktionen et beløb. Fx "30 kr."
  • Vælg enten daglig/ugentlig/månedlig gentagelse.
  • Tryk på "Opret transaktion".

Du kan til en hver tid justere i beløbet eller ændre det til 0 kr.

 

Oprette opgaver

Hjælper dit barn til derhjemme eller har opgaver, der skal løses? Så kan I oprette dem i appen, så dit barn kan se hvad der står på dagsordenen. Det er helt op til dig om du giver dit barn et beløb pr. opgave eller om der skal stå 0 kr. i beløbsfeltet. Der er mange forskellige måder opgaverne kan oprettes på, så den passer ind til hver enkelte families måde at ville opdrage deres børn på.

Her er et eksempel på hvordan en opgave kan oprettes:

  • Tryk på "Opret opgave" nede i venstre hjørne i forældre-appen.
  • Skriv opgavens navn, Fx: Slå græsplænen
  • Vælg et beløb til opgaven (du kan godt skrive 0 kr. hvis der ikke gives penge for opgaver i hjemmet)
  • Tryk på det barn opgaven skal gå til. (Du kan sagtens tilføje flere børn til een opgave)
  • Tryk på "Gentag" feltet og derefter "Speciel". Her kan du vælge dage og hyppighed for opgaven. Efter dine tilvalg, trykker du på den grønne pil oppe i venstre hjørne
  • Tryk på "Opret opgave"

Dit barn får nu en notifikation om en opgave og kan se opgaven inde i børne-appen. Du kan selv holde overblik over de oprettede opgaver ved at trykke på barnets profilbillede i forælder-appen. Her her du en liste over opgavelisten og de udførte opgaver.

Der findes andre tilvalg når du opretter en opgave. Fx: "Ubestemt tidspunkt" hvor opgaven rykker sig fra dag til dag indtil den bliver løst. Du kan også trykke på "Først til mølle" her kan du tildele flere børn een opgave, og den der først løser den, for et beløb.

Udover det kan du altid tilføje et billede af en opgave eller skrive en note til opgaven.

 

Godkendelse, redigering og sletning af opgaver

For at godkende en opgave skal du gøre sådan her:

  • Tryk på barnets profilbillede, så kommer opgavelisten frem.
  • Swipe mod venstre på den pågældende opgave
  • Du får nu mulighederne "Slet", "Rediger" og "Udført" frem

Direkte inde fra opgaven listen, kan du også se listen med udførte opgaver og transaktionslisten.

Vær opmærksom på, at dit barn også kan godkende opgaver fra børne-appen. Du kan altid annullere den udførte opgave, hvis der skulle være en misforståelse ;)

 

Transaktioner

Der kan nogle gange være en grund til du skal trække nogle penge fra dit barn, ligeså vel som det kan være, der skal indsættes nogle ekstra penge. Du har mulighed for begge dele:

Hæve:

  • Tryk på "Opret transaktion" nede i højre hjørne i forældre-appen
  • Skriv et transaktionsnavn, Fx: Udlæg til legetøj i Fætter BR
  • Skriv et beløb
  • Tryk på "Hæve"
  • Vælg barn
  • Tryk på "Opret"

Resultat: Der vises en rød transaktion med et minus foran i barnets transaktionsliste, så han/hun kan se at der er trukket et beløb fra saldoen.

Indsæt:

  • Tryk på "Opret transaktion" nede i højre hjørne på forsiden
  • Skriv et transaktionsnavn, Fx: Pengegave fra morfar
  • Skriv beløbet
  • Tryk på "Indsæt"
  • Vælg barn
  • Tryk på "Opret"

Resultat: Der vises en grøn transaktion med et plus foran i barnets transaktionsliste, så han/hun kan se at der er tilføjet et beløb til saldoen.

Hvis du har brug for at tilføje en note eller sætte gentagelse til, er det også muligt.