HvAD ER mymonii pay?

MyMonii Pay giver dit barn mulighed for at betale med deres telefon i de fysiske butikker, præcis som man kender det fra andre mobile betalingstjenester eller et Dankort. Forskellen ved MyMonii Pay er, at du, som forælder, vil have den fulde kontrol over, hvor mange penge dit barn kan bruge. Samtidig kan du følge med i hvordan, hvor og hvornår dit barn bruger sine penge.

Du laver som forælder en kopi af dit Dankort til dit barn, hvor MyMonii saldoen (som er styret af dig) er det maksimale beløb, som barnet kan købe for. Så det er op til dig om du synes at dit barn skal have 150 kr. eller 400 kr. stående. Uanset hvilket beløb dit barns MyMonii saldo er på, så er du sikret, at der ikke kan betales for noget, der er mere værd end det beløb MyMonii-saldoen er på.

pige-handler.jpg
 

Hvorfor mymonii pay?

Hos MyMonii, ønsker vi at give familier en praktisk og sjov måde til at arbejde med økonomisk læring på. I takt med at samfundet bliver mere digitalt og kontantløst, og hvor børn og unges ønsker, forventninger og forbrugsvaner skyder i vejret, bliver det desto vigtigere end nogensinde før, at de allerede i en tidlig alder får et sundt forhold til penge, hvordan de tjenes og hvad det betyder, når de er brugt.

MyMonii Pay er den første app, som tilbyder mobil betaling med fuld forælderkontrol. Dit barn vil ikke blot synes, at det er mega sejt, at kunne betale for sine egne ting - de vil også få meget nemmere ved at lære og forstå, hvad det vil sige, at penge skal tjenes eller spares op, før de kan bruges. Hertil at penge kun kan bruges én gang og at det måske kan betale sig at fravælge noget, for at få råd til noget andet.

 
dreng-nettopose.jpg

SÅDAN KOMMER DIN FAMILIE I GANG MED mymonii pay!

1. Sæt dig sammen med dit barn og hans/hendes iPhone.
2. Sørg for, at I begge har hentet den nyeste opdatering i App store.
3. Klik på Indstillinger-ikonet (øverst til højre) i dit barns MyMonii app.
4. Klik på MyMonii Pay.
5. Klik på Tilføj kort og bekræft betingelserne.
6. Verificér dig som forælder med Nem ID.
7. Vælg det Dankort, som skal anvendes til MyMonii Pay.
8. Vælg en 4 cifret PIN-kode (skal kun bruges til alle køb over 200 kr.)

Nu er I klar til at betale med MyMonii Pay! :)

 

SÅDAN BETALER DIT BARN MED MYMONII PAY

Man kan betale med MyMonii Pay på to måder: Kontaktløs betaling (Bluetooth) og ved at scanne en QR-kode

Kontaktløs betaling (Bluetooth):

1. Dette er klart den nemmeste metode og fungerer ved, at dit barn blot skal holde sin telefon tæt på betalingsterminalen, for at betale.
2. Sørg for, at telefonen har Bluetooth aktiveret og forbindelse til internettet..
3. Klik på MyMonii Pay knappen i menuen, nederst i app'en eller fra Indstillinger.
4. Hold nu telefonen tæt på betalingsterminalen. Dette kan gøres både før og efter, at kasseassistenten har scannet alle varerne. Husk at fortælle, at du ønsker at betale med din telefon eller Dankort (det er samme procedure).
5. Når beløbet kommer frem på telefonen, skal dit barn blot klikke på 'Gennemfør betaling'.

Betaling med QR-kode:

1. Betaling med QR-kode skal blot anses som en nødløsning, hvis Bluetooth ikke virker på betalingsterminalen eller dit barns telefon. Hvis du ønsker at benytte denne metode, skal også blot sørge for at telefonen har forbindelse til internettet.
2. Klik på 'F1' (hvor der står QR-kode) på betalingsterminalen.
3. Klik på MyMonii Pay knappen i menuen, nederst i app'en eller fra Indstillinger.
4. Scan QR-koden med din telefon. Koden skal passes ind i den midterste firkant på din betalingsskærm. Dette kan gøres både før og efter, at kasseassistenten har scannet alle varerne. Husk at fortælle, at du ønsker at betale med din telefon eller Dankort (det er samme procedure).
5. Når beløbet kommer frem på telefonen, skal man dit barn blot klikke på 'Gennemfør betaling'.

Hvis du vil bruge MyMoniis betalingsløsning i fx Netto eller Føtex, så husk på, at det er en helt ny løsning, så det er ikke altid at ekspedienterne ved hvordan man skal gøre. Bare sig til dem, at de skal gøre på samme måde som med en almindelig Dankort betaling.

 

MyMonii Pay FAQ

Hvad kræver det at komme igang med MyMonii Pay?

MyMonii Pay kræver først og fremmest, at du og dit barn hver har en MyMonii profil og et tilknyttet telefonnummer. I første omgang er MyMonii Pay kun tilgængelig i App store, så dit barn skal eje en iPhone for at kunne få MyMonii Pay. Herudover skal du som forælder have Nem ID og et Dankort.

Kan man komme i gang uanset hvilken bank man har?

Ja, du kan som forælder lave en kopi af dit Dankort til dit barn, uanset hvilken dansk bank du har.

 

Skal barnet så oprettes som en rigtig bankkunde?

Nej, det skal dit barn ikke. Vi mener, at du som forælder er den bedste og mest trygge 'første bank', for dit barn. Derfor fungerer MyMonii Pay sådan, at dit barn i princippet får en trækningsret på dit Dankort, og du som forælder bestemmer så hvilket rådighedsbeløb dit barn skal have ved at styre saldoen.

Kan der anvendes flere betalingskort?

I første omgang kan du kun virtualisere ét kort til hvert barn. Barnet kommer kun til at kan bruge det beløb, som står på MyMonii kontoen.

Hvad koster det, at benytte MyMonii Pay?

Ligesom MyMonii app'en er gratis nu, så er MyMonii Pay også gratis!

Er der nogen specielle krav til korttype eller bank?

MyMonii Pay understøtter Dankort fra alle danske banker. Når du tilknytter et nyt kort, vil det derfor kun
være dine Dankort som fremgår i app'en.

Er der en aldersgrænse for MyMonii Pay?

Vi har ikke sat nogen aldersgrænse for hvornår man kan benytte sig af MyMonii Pay, så det er helt op til dig. Vi forventer, at det primært vil være målgruppen fra 7-15 år, der vil få mest ud af MyMonii Pay. Men det er op til dig, som forælder at vurdere og bestemme.

Hvordan kan jeg se, hvad mit barn køber med MyMonii Pay?

Alle køb vil fremgå af din transaktionsliste, sammen med deres optjente lommepenge. Barnet vil aldrig kunne bruge mere end rådighedsbeløbet, og det er med til at give dit barn en forståelse for at penge er værdifulde selvom "de bare er et tal på en skærm". Vær gerne med til at motivere dit barn til at holde øje med sit rådighedsbeløb, på den måde ruster du dit barn til at vokse op i en kontantløs fremtid.

Hvor kan mit barn se sin saldo?

Dit barn kan altid se sit rådighedsbeløb ved at være logget ind på sin MyMonii profil (med sit telefonnummer og den 4 cifrede pinkode).

Hvor meget kan man betale med MyMonii Pay?

Den første ting, som begrænser hvor meget dit barn kan købe for, er den mængde penge, som står på barnets MyMonii saldo. Herudover vil dit barn blive bedt om at indtaste en pinkode, hvis dit barn køber for mere end 200 kr. Hertil bruger vi de samme
beløbsgrænser, som du har sat op for dit Dankort i din bank.

Kan mit barns saldo komme i minus?

Det er muligt for dig, at hæve penge fra barnets saldo, således at dit barns saldo ender i nul eller minus, men så kan han/hun ikke foretage køb med MyMonii Pay før saldoen er i plus igen.

Man man fortryde et køb?

Det er helt op til butikken, som I har handlet i, om de vil lade købet gå tilbage. Der gælder de samme regler,
som for køb med Dankort.

Hvornår skal pinkoden bruges?

Pinkoden skal bruges ved alle køb over 200 kr. ligesom med det kontaktløse Dankort.

Betalingen virkede ikke?

Oftest vil dette være fordi, at du enten ikke har fået slået Bluetooth eller dit Internet til. Dog kan der forekomme problemer med selve betalingsterminalerne. Hvis du oplever et problem, er du meget velkommen til at hive fat i os på hello@mymonii.com.

Hvad hvis dit barn får stjålet eller mistet sin telefon?

Så skal du blot spærre dit Dankort og/eller kontakte os, for at spærre deres MyMonii profil.

Hvor kan man anvende MyMonii Pay?

Betalingsløsningen kan i første omgang benyttes i følgende butikker: SE HER!

Det bliver muligt at betale i næsten alle forretninger i Danmark, men inden vi når dertil, vil vi meget gerne høre fra dig hvis I har nogle specifikke butikker, som I gerne vil kunne betale i. Skriv til os på hello@mymonii.com, så vil vi gøre hvad vi kan, for at få det ud i de butikker.

Hvis du vil bruge MyMoniis betalingsløsning i fx Netto eller Føtex, så husk på, at det er en helt ny løsning, så det er ikke altid at ekspedienterne ved hvordan man skal gøre. Bare sig til dem, at de skal gøre på samme måde som med en almindelig Dankort betaling.

 

Sikkerhed

Er mine penge sikret?

Ja, det er de naturligvis!

MyMonii håndterer ikke dine kortoplysninger og alt hvad der har med betalingsflowet at gøre - Det står Nets A/S for. Hele MyMonii Pay løsningen kører på Nets' eksisterende infrastruktur.

Er det sikkert at opbevare mine personlige kortoplysninger hos jer?

Dine kortoplysninger bliver ikke opbevaret hos os. Det bliver de hos Nets A/S på samme måde, som din egen bank behandler konto- og kortoplysninger. Se desuden MyMonii Pay Vilkår og betingelser her.

 


Vi vil altid meget gerne høre fra dig, så tøv ikke med at skriv til os på hello@mymonii.com

 

Gå til App Store og kom i gang med MyMonii Pay:

itunes-app-store-logo.png