Hvad er formålet med MyMonii?

MyMonii vil hjælpe familier med at integrere økonomisk opdragelse i hverdagen. Vi ønsker at skabe en app service, der gør det muligt og simpelt for forældre at lære deres børn om lommepenge, opsparing og forbrug, så de kan få et sundt forhold til penge og kan blive klædt godt på til at skulle stå på egne økonomiske ben. MyMonii er et værktøj til børn, unge og deres forældre, så alle kan få en bedre start på voksenlivets økonomiske udfordringer.

Hvorfor er det en god idé at få gang i MyMonii?

Vi bevæger os imod et kontantløst samfund. Kontanter forstår man – når de er brugt, så er de væk. Sådan er det ikke med de nyere betalingsløsninger, såsom betalingskort og mobilbetaling. Denne udvikling stiller nutidens forældre overfor nye og sværere udfordringer, når det kommer til børns økonomiske opdragelse. Det er endnu vigtigere end før at tage ansvar og lære børnene om økonomi så tidligt som muligt, på netop det niveau, som de er på. Ikke nok med at det er et samfundsmæssigt stort problem at unge gældsætter sig, det går også ud over den unge selv. Det gode humør forsvinder hurtigt og mulighederne bliver begrænset allerede tidligt efter børnene er fløjet fra reden. Det vil MyMonii meget gerne rette op på!

Hvor lang tid tager det at oprette en MyMonii profil?

Det tager max et par minutter. Du skal blot oprette en profil tid dig selv først, bagefter oprette dit barn/dine børn i appen og så er I klar til at bruge MyMonii.

Hvad kræver det for at komme i gang med at bruge MyMonii?

        Appen er både tilgængelig i App Store og Google Play. Har dit barn adgang til en iPhone eller iPad kan du hente appen her! 

        Har dit barn adgang til til en Android telefon eller tablet, kan appen hentes her!      

Er det sikkert for mine børn at benytte MyMonii?

Ja, vi udleverer ingen oplysninger til tredjepart og ingen af vores brugere er nødsaget til at oplyse følsomme oplysninger for at bruge MyMonii.

Hvad koster MyMonii?

Det er gratis for dig og din familie at bruge MyMonii! :)

Erstatter MyMonii kontante lommepenge?

Ja, nu behøver du ikke længere sørge for at have en 50’er klar til dine børn en gang om ugen eller 16,50 kroner i kontanter, når børnene spørger efter lommepenge. Du kan i stedet oprette en fast ugentlig lommepengeoverførsel og så kan børnene følge med i deres app og få et overblik over hvor pengene kommer fra og hvor meget de har stående.
Vi kører lige nu en testfase med en ny betalingsløsning. Hvis du og dit barn er interesserede i at være med, så skriv til os på hello@mymonii.com, så sætter vi jer igang. Det eneste vi kræver til gengæld er, at i giver os jeres ærlige feedback, som er guld værd for os. 

Hvad er forskellen på forældreprofilen og børneprofilen?

Forskellen er at mor og far er “administrator” og kan oprette opgaver og transaktioner og samtidig har det forkromede overblik over alle sine børns aktiviteter og transaktioner. Barnet har sin egen liste med egne opgaver og egne transaktioner. 

Kan jeg have flere forældre profiler koblet til de samme børn?

Ja, når først du har oprettet dig som forælder, så kan du tilføje andre voksne, fx den anden forælder, bedsteforældre eller andet familiemedlemmer. Alle voksne får samme rettigheder overfor børnenes MyMonii penge, så det kan være godt at lave nogle aftaler de voksne imellem. 

Jeg har glemt mit password. Hvad gør jeg?

Såfremt du har glemt dit password skal du åbne app'en og gå til Log ind-siden, hvor der nederst på skærmen er en linje, hvor der står "Glemt dit password?". Klik her og indtast din email, så modtager du et link til at resette dit password. Du skal altid være velkommen til at kontakte os på hello@mymonii.com hvis du har brug for hjælp.

Er det rigtige penge, der er i MyMonii appen?

Der bliver ikke foretaget nogle overførsler fra forældrenes bankkonto til børnenes MyMonii profil. Det er på nuværende tidspunkt ikke "rigtige penge", men et regnskab imellem forældre og barn. Skal barnet bruge penge, betaler du med dit betalingskort, og trækker beløbet fra i appen. På den måde er du også fri for at hæve kontanter til dit barn hele tiden.
Vi kører lige nu en testfase med en ny betalingsløsning. Hvis du og dit barn er interesserede i at være med, så skriv til os på hello@mymonii.com, så sætter vi jer igang. Det eneste vi kræver til gengæld er, at i giver os jeres ærlige feedback, som er guld værd for os. 

Hvordan downloader jeg MyMonii appen?

Du kan downloade appen til iPhone og iPad her eller hente den i App Store ved at søge på MyMonii
Er du Android bruger kan du downloade appen her eller hente den i Google Play ved søge på MyMonii

Kan man downloade MyMonii til min telefon eller tablet?

Den både downloade til iPhones og iPads her. Men og så til Android telefoner og tablets her.

Hvordan opretter jeg en opgave til mit barn?

Du kan oprette en opgave til dine børn ved at klikke på det store plus-ikon i bunden af din app og vælge "Ny opgave". Giv opgaven et navn, fx ”Dæk bord”. Bestem hvad belønningen skal være, fx 10 kr. Du kan også vælge at skrive 0 kr. Vælg hvilket barn opgaven skal gives til og dato for opgaven, hvis du ønsker at opgaven skal udføres på en bestemt dato. Hvis du vælger at klikke på “ubestemt tidspunkt”, står opgaven på barnets opgaveliste indtil opgaven er fuldført. Måske er det en opgave dit barn skal gentage hver dag eller måske kun hver anden uge, og i så fald markerer du det her. Du kan også vælge specifikke ugedage. Tilføj eventuelt en note til barnet, såsom ”Husk bordskånere” og klik “Opret”. Så sendes opgaven til det pågældende barns (eller børns) app.

Hvordan sætter jeg penge ind på mit barns MyMonii konto?

Du kan overføre et beløb ved at klikke det store plus-ikon i bunden  af din app og vælge ”Overfør”. Giv transaktionen et navn, fx. “Gave fra Morfar” > lad den være hakket af i ”Indsæt” > vælg beløb fx 50 kr. > vælg hvilket barn pengene skal sendes til > her har du også mulighed for at skrive en note til Troels, fx. “9 års fødselsdag” > klik på knappen "Opret opgave".

Hvordan hæver jeg penge på mit barns MyMonii konto?

Du kan hæve et beløb på dit barns MyMonii konto ved at klikke på “Opret Transaktion” på dit Dashboard i app’en, hvis dit barn fx har købt noget for sine lommepenge > giv transaktionen et navn, fx. “Køb af racerbil” > hak af i ”hæve” i stedet for “indsæt” > vælg det beløb der skal hæves på barnets konto > klik på knappen "Opret transaktion".

Har MyMonii en Kundeservice?

Såfremt du ikke fik besvaret dit spørgsmål her på vores FAQ-side, så er du mere end velkommen til at kontakte os på hello@mymonii.com.

Vi sidder klar til at hjælpe dig og dit barn. Vi vil selvfølgelig også meget gerne høre fra jer, hvis I har ris/ros, forslag til forbedringer eller blot vil sludre med os :)