De 5 gode råd om lommepenge

De 5 gode råd om lommepenge


 

Tilbage i februar '17 - bragte vi 'De 5 gode råd om lommepenge' i POLITIKEN. De blev taget så godt i mod, at vi nu også gerne vil dele dem med dig her på bloggen.

 

1. Lommepenge er en god måde at lære børn at tage ansvar for deres egne penge. Som forældre er du den bedste til at vurdere, hvornår og hvor meget dit barn skal have i lommepenge.

2. Tal med dit barn om, hvad lommepengene skal bruges til, og hvor langt de skal række. Forklar dit barn, hvorfor I har valgt at gøre sådan. Det er samtidig med til at give dit barn en forståelse af, hvordan I bruger penge i hjemmet.

3. Forklar og vis, hvordan man kan spare op til det, man ønsker sig. Gør det sjovere og overskueligt ved at bruge en af de mange digitale muligheder, hvor barnet kan følge med i sin opsparing.

4. Lær dit barn at skelne mellem, hvad der er ønsker og hvad der er egentlige behov. Så er der mindre risiko for at dit barn ender i en forbrugsfælde, når de selv skal styre deres økonomi.

5. Husk, at I som forældre er barnets nærmeste forbillede, når det kommer til økonomi.

 
De bedste hilsner fra Louise Ferslev, stifter af MyMonii

De bedste hilsner fra

Louise Ferslev, stifter af MyMonii


 Juleaften med børn

Juleaften med børn


 

Om to dage er det juleaften. En aften vi ser frem til i familiens tegn, trods dagene op til oftest er en smule stressende. Er alle julegaverne købt? Hvem har styr på mandelgaven? Er der mon nok flæskesteg til alle? Selvom børnene ikke er med i disse overvejelser, så kan juleaften også være overvældende for dem. Der er store forventninger på spil, tålmodigheden er på prøve, og skålene fyldt med slik.

Vi vil gerne trække et par fiduser ud af ærmet, der kan hjælpe til at dine børn får en skøn og overskuelig juleaften.

 

Ventetiden

Fra børnene står op til selve juleaften finder sted, kan det godt føles som en uendelig lang ventetid. Sørg derfor at dine børn enten hjælper med at gøre klar til juleaften, eller send dem en tur udendørs for at blive aktiveret. For meget jule-tv og slik gør børn understimulerede og utålmodige. 

Timing

Vent med at ligge gaverne under juletræet. Unødvendigt kan børns tålmodighed blive sat på prøve ved synet af de mange julegaver. Lav evt. en aftale om, at mens I rydder af julebordet, så kan børnene få lov at ligge gaverne under træet. Fortæl dem, hvilket tidspunkt der pakkes gaver op, så de har noget at forholde sig til.

Glæden ved at give

Kan du ikke lade vær med at give barnet mandlen under bordet, eller får du ondt i maven over, at det er onklen der sidder med mandlen og ikke barnet. Så husk på du skaber en forventning hos barnet hvert år, ved at give dem mandlen. Lad børn forstå, at mandelgaven handler om held og at der intet uretfærdigt er i det.

Gaveorgie

Det vigtigt at børn forstår, at andre også skal have glæde af deres gaver. Lad derfor alle pakke en gave op, inden I begynder på et nyt hold gaver. Det gør også at børnene kan nå at fordøje det de får.

Sukkerfesten

Du ved selv hvor meget sukker dit barn kan tåle. Husk også på det juleaften :)

 

Vi ønsker dig en glædelig jul og en skøn juleaften med familien. Og husk! Dette er kun gode råd.


Har vi altid ønsket os elektronik i julegave?

Har vi altid ønsket os elektronik i julegave?


 

Juleaften nærmere sig med hastige skridt, og børnenes juleønsker hænger allerede og pynter fint på køleskabene i de danske hjem. Men hvad indeholder børnenes ønskesedler anno 2016 egentlig? Vi tror næppe de ligner dem vi selv lavede som børn i 90’erne og 80’erne. Da vi i dag er meget bevidste om vores børn har et godt øje til elektronik og gadgets (tilbehør). Men var vi ikke allerede fascineret af skærme og energidrevet apparater i vores egne unge år?

Vi har fundet de gamle ønskesedler frem og holdt dem op i mod nutidens ønskesedler, og fundet hvert årtis 3 største juleønsker.

 

 

80’erne

Commodore 64

Også kaldt ”brødkassen” en af de mest solgte computere nogensinde. Den indtog vores unge hjerter, da det var den første computer der bød på et stort udvalg af hjemmespil, i stedet for man skulle bruge sin tid i Arkader og hos den lokale grills spillermaskiner. Med sine kassette spil som ”Hugo” og ”Oswald” hittede den både hos piger og drenge.

 

LEGO

Vores eget danske mærke LEGO har eksisteret siden 1932. De kasseformede elementer i både plastik og træ, har altid været en favorit på vores ønskeseddel. Men i 80’erne lancerede LEGO -  serien ’Technic’ og helt et Sci-fi univers begyndte at sprede sig på vores ønskesedler. Serien udviklede sig hvert år, og stod derfor på ønskesedlerne i et helt årti.

 

Etch a Sketch

Den røde kasse hvor man tegnede på skærmen ved at dreje på to knapper, og derefter rystede man den røde kasse, for at slette de mesterværker man kunne formå at lave med de to knapper.

 

 

90’erne

Nokia 3310

Vi havde allerede rettet vores blikke mod mobiltelefoner som Alcatel og Motorola. Men da Nokia lancerede den robuste lille model 3310, der også fik tildelt sloganet ”3310, if it falls on the floor, it breaks the floor” fandtes der pludseligt ikke en ønskeseddel hvor den lille mobil der krævede en lup rettet mod skærmen ikke var skrevet på. Mest gik mobilen til at spille ”Snake” på, da en SMS kostede 1,5kr. at sende og 2,5kr. i minuttet for et opkald.

 

Discman

Yes, det var fedt man endelig kunne tage sine cd’er med sig rundt. Den klodsede og måske en anelse uhandy mobile cd-afspiller var et stort hit, til trods for den altid løb tør for batteri inden man var nået til den tyske grænse på mors og fars kør-selv-ferier.

 

Gameboy

Endnu et håndholdt elektronik fangede vores interesse i 90’erne. Så selvom Discmanen var et hit på kør-selv-ferier, fik den hurtig konkurrence af den legendariske Gameboy. Her begyndte Super Mario og Tetris også at stjæle af de sene aften timer efter vi var blevet lagt i seng.

 

2016

iPhone

Det er ikke nogen hemmelighed at iPhonen er det største hit hos vores børn i dag. Den både smukke, slanke og skærmpræget telefon indeholder en kombination af alle de elementer vi ønskede os som børn. Her kan du både lytte til musik, hente spil og apps ned, og være i kontakt med omverdenen uden at kaste de store beløb efter det. I de forgående årtier hungrede vi også efter at pakke et kamera op i julegave. Men et ønske om en iPhone eller en anden form for Smartphone, gør også at ønsket om et kamera går i opfyldelse pga. Deres skarpe linser. Alt i alt er iPhone en samlet løsningen for vores mange forrige ønsker som børn.

 

Gadget

Og så kaldet ”tilbehør” i dansk tale. Gadget har i en eller anden form indtaget en placering på vores børns ønskelister i år. - Og her spænder det bredt. Alt fra elektroniske dele som AppleWatch til Headphones designet af 90’er hiphop kongen Dr.Dre, til fodboldtrøjer med idolets efternavn skrevet på ryggen, til store hooties der præger et fint billede af Justin Bieber, der hviler panden mod fingrene på sine sammenholdte håndflader. Og her igen har vi som sådan ikke med et nyt fænomen at gøre. Kigger vi tilbage til slut 80’erne, havde vi allerede smag for vores store idolers designer skills. I samarbejde med Nike, lancerede den amerikanske basketball spiller Michael Jordan, "Nike Air Jordan" som siges at være den meste solgte sneakers nogensinde.

 

FiFA 17

Et juleønske der går igen og igen på børnenes ønskeliste. Fodboldspillet der er tilegnet flere spillekonsoller lancerer hvert år en ny udgave af det nu 22 år gamle spil, og i de seneste år har spillet også sneget sig ind på pigernes ønskeliste i takt med at fodbold og spil også er en naturlig interesse for piger i dag. Grafikken forbedres hvert år og da de store fodboldstjerner skifter til nye klubber hver år, skal spillet selvfølgelig holdes intakt med virkeligheden, og netop derfor står verdens mest omtalte spil atter en gang på ønskesedlen.

 

Der hersker ingen tvivl om at vi de sidste 30 år har vi haft et godt øje for elektronik og den derfor helt naturligt tildeler sig en plads på børnenes ønskelister år efter år.


God kemi er opskriften på et tæt samarbejde

God kemi er opskriften på et tæt samarbejde


 

 Partner og statsautoriseret revisor Ole Skou fra Revisionshuset Grant Thornton så et stort potentiale i MyMonii. For ham er kemien mellem MyMonii og investorerne alfa og omega. Læs ham begrunde for det her i POLITIKEN's artikel.

 
 

Eksperten i digitale medier, Thomas Bigum - anbefaler MyMonii

Eksperten i digitale medier, Thomas Bigum - anbefaler MyMonii


I dagene omkring den. 30 juli, kun vi se et mærkværdigt stort udsving i antallet af signups. Via takkende hjælp fra vores brugere, fandt vi frem til, at eksperten i digitale medietrends, Thomas Bigum, havde været et smut forbi DR P4, for at fortælle om ugens app.

Her anbefalede han, MyMonii med en tale stærk stemme, som vi er meget stolte og beærede over.

Vi har derfor samlet et udpluk af Thomas Bigums app-anbefaling til dig her.

 · Hvad er MyMonii?

"MyMonii handler om lommepenge til de små, de mellem store,  faktisk helt op til teenagerne. Jeg har selv hørt bagmændene bag app'en udtale sig om, at det er et godt værktøj til "tweenagerne" omkring 10-12 års alderen. Det er tanken om at administrere penge, lige før det bliver bankkonto og betalingskort tid," lægger Thomas Bigum ud med at fortælle.

· Hvordan fungerer det så?

Han fortsætter: "Det er en app, der foregår på en simpel måde. Forældrene har deres udgave, og "tweenagerne" har deres, på enten familiens Ipad ellers deres egen iPhone. Så kan forældre administratoren tilføje opgaver og sætte beløb på. I "tweenager" versionen af app'en kan de så se hvilken opgaver, de har fået tildelt. Hvis det så er, at opgaven f.eks skal udføres hver mandag, så sætter man flueben ud for mandag, og så får barnet en påmindelse om at udføre opgaven hver mandag, og der kan tjenes (lad os sige) 10 kr. på det."

· "Først til mølle" er et fedt gamification-element

"...Og nu kommer det interessante. Du kan også sige "først til mølle" så det barn i flokken, der først løser opgaven, løber med fortjenesten. Hvis man ikke føler for at være "arbejdsgiver" for sine børn, kan man også sætte en fast månedlig lommepenge overførsel, uden at uddelegere opgaver."

· Rigtige penge?

"Det er vigtigt, at nævne at der egentlig ikke er nogle penge der flyttes rundt. Det er "fiktiv valuta" og nogle tal på en skærm.  Jeg synes selv, det er en udmærket måde at introducere begrebet 'penge' og administration af penge på, uden at de der. Det er ikke en slags mobilpay, og det er ikke penge på et kort. Men det er en saldo, lige så meget som det er en kalender, der hjælper til i hverdagen hos familier..."

 

Hør anbefalingen af Thomas Bigum i DR P4, i nedenstående podcast ved at spole frem til 02:04:00


 

 

Vi sigter i mod betalingsløsning

Vi sigter i mod betalingsløsning


"MyMonii vil være fremtidens mobile bank- og betalingsløsning for børn og unge. Den unge virksomhed har netop lukket en ny millioninvestering fra tre danske business angels, der bringer startuppet et skridt nærmere sin vision", sådan skriver webmagasinet Trendsonline.

Vi er meget stolte og lettede over, at have lukket denne investering med de tre business angels Jonas Vognsen, Morten Astrup og Michael Schlünssen.

Dette betyder nu, at vi bedre kan imødekomme MyMonii's brugeres ønsker, og sigte mod at gøre MyMonii til en betalingsløsning.

Vi er glade for, at de tre investorer tror på os, og er ekstremt spændt på det nye samarbejde!

LÆS HELE ARTIKLEN OM INVESTERINGEN HOS TRENDSONLINE HER:

 

MyMonii i Radio 24/7 - Elektronista

MyMonii i Radio 24/7 - Elektronista


 Stifter Louise Ferslev, har taget en snak med Christina Vejlø - vært på  Radio 24/7 Elektronistaom den digitale lommepenge løsning MyMonii tilbyder

 

Hvad er det præcis den her app MyMonii kan?

"App'en kan styre de digitale lommepenge mellem børn og forældre. Vores primære målgruppe er alderen 8-14 år. Eftersom penge nærmest kun fremtræder digitale, og det vil fortsætte sådan i fremtiden, kan det være svært at administrere. Desuden er det sværere for børn at forstår værdien at digitale penge i forhold til kontanter. App'en er med til at vise og give forståelse for digitale penge. Da vi bevæger os længere og længere væk fra de håndgribelige sedler og mønter. Helt konkret kan forældre overføre og trække penge fra børnenes virtuelle konto. De kan oprette opgaver, så børnene kan se hvad dagens og ugens gøremål er, herudover kan børnene også lave opsparingsmål, så de kan se hvor langt de er fra at have sparet op til forskellige ønsker."

Hvad sker der når morfar finder en 100 kr.-seddel i skuffen til sit barnebarn, og sparegrisen ikke findes mere?

"Så tager mor de 100 kr. fra morfar og ligger dem i sin pung. Derefter 'overfører' hun 100 kr. til barnets lommepenge app. Så kan barnet se at der er gået 100 kr. ekstra ind fra morfar."

Hvordan fungerer det så i praksis, når børn står i en legetøjsbutik, og ikke har et hævekort?

"Finder barnet en bil eller dukke i en butik, de gerne vil købe. Så betaler man som forælder for det, går ind i app'en og trækker beløbet fra barnets konto. De fleste forældre der bruger app'en, kan allerede se efter en måned, at deres børn tænker mere over hvad de køber. De vil ikke bare ha' og ha', fordi de kan se pengene daler på deres konto."

Er det både børn og forældre der har adgang til den her app?

"Ja, man kan logge ind som barn og forældre. I forældre app'en kan man gå ind og oprette opgaver såsom at 'gå ud med skraldespanden' eller 'tage opvasken', så børnene kan tjene lidt ekstra, hvis de vil det. Ellers kan man også sætte et ugentligt fast beløb ind, og det kan kombineres med lommepenge og opgaver. Børnene kan så se i deres børneapp, hvilke opgaver der skal laves. Hvor mange penge de har stående, hvordan de har sparet op og hvad de har brugt pengene på. På den måde bliver det en virtuel mobilbank for børnene."

Hvad giver forældre deres børn i lommepenge?

"Det er faktisk overraskende høje beløb. Vi kan se på landsdækkende undersøgelser at i alderen 8-16 år, får de gennemsnitligt 90 kr. om ugen. Men vi kan se i MyMonii app'en, at det er 20 - 40 kr. fast om ugen og så er der nogle børn, der tjener ekstra ved de opgaver de får tildelt."

 

 

 

Vil du gerne lytte til hele radioindslaget

 

Tag dit barn med i køkkenet

Tag dit barn med i køkkenet


Sunde vaner skabes i barndommen

- Tager du dine børn med i køkkenet ? Selv ret små børn kan hjælpe til, og der kan være mange fordele ved at lade dit barn deltage i madlavningen.

Det kræver selvfølgelig omtanke at have børn med i køkkenet, når der kokkereres med varme gryder og skarpe knive. Men det kan sagtens lade sig gøre, hvis du holder et våget øje over børnene.

Det er vigtigt at introducere dit barn til de forskellige råvarer, samt variation og sammensætningen af retter. Det giver et godt grundlag for sunde madvaner senere i livet, når der skabes madlavningen allerede i barndommen. Børn er nysgerrige, og har de selv været med, er de interesseret i at smage. Derimod menes det fra Miljø- og Fødevarestyrelsen, at hvis man holder sit barn væk fra køkkenet, slukkes barnets nysgerrighed, og erstattes med kræsen- og ligegyldighed.

 Det giver fordele at have børn i køkkenet

Det er en vigtig og sund udrustning for dit barn, når han/hun senere ”flyver fra reden”, at kunne stå selvstændigt i køkkenet. Derfor kan det også være en fordel, for de ældre børn, at have en ’mad dag’ om ugen.

Det kan selvfølgelig tage tid i starten at inddrage børn i køkkenet. Men efter kort tid, bliver det en fordel for forældrene.

Ros dit barn, for sit engagement i køkkenet, så selvtilliden bliver boostet. Det gør dit barn har en vedvarende interesse for at udvikle sig i køkkenet.

 

Børn og hygiejne

Når dit barn deltager i madlavning, er det vigtigt, at du lærer fra dig af de basale hygiejne forhold. Inden madlavningen går i gang, skal der vaskes hænder, imellem skiftende processer fra kød til grønt, råt til tilberedt. Nyser eller hoster dit barn mod hænderne, skal de vaskes igen. Det samme gælder efter toilet besøg.

Det er også gældende for en god hygiejne, at man ikke pille næse, har fingrene i munden, eller roder sig i håret under madlavningen

 

Her er et række eksempler, hvor de små kan inddrages i madlavningen:

 

Frugt og grønt

·      Vaske, skrælle, rive og mose de forskellige frugter og grøntsager, fx: avokado, æbler, bananer, gulerødder, kartofler.

 

Kød, fisk og æg

·      Fars: slå æg ud, røre i farsen, og forme farsen til frikadeller, farsbrød eller kødboller

·      Fisk : skylle, afdryppe evt. Skaldyr fra lage, samt panere eller komme fyld i fisken

·      Kød: marinere, komme fyld i kødet, eller sætte kødstykker på spyd

·      Æg: slå æg ud, pille kogte æg, samt røre en æggemasse sammen til en omelet eller scrambled egg

 

Brød

·      Veje ingredienserne af, røre og ælte dejen, samt forme og pensle bollerne eller brødet. Drysse med kerner og nødder.

 

Kom i gang!!

Kok og opskrift forfatter Louisa Lorang, har lavet 10 børnevenlig retter, hvor selv de mindste kan være med- det link, vil MyMonii selvfølgelig gerne dele med dig J

 

http://mad.tv2.dk/2015-09-07-10-opskrifter-junior-nemt-kan-lave-til-familien

 

God appetit !

MyMonii


TEENAGERE VIL STADIG OPDRAGES!

TEENAGERE VIL STADIG OPDRAGES!

En rundspørge foretaget af Berlingske viser, at landets teenagere rent faktisk ønsker at deres forældre spiller en langt større rolle i opdragelsen, og især når det kommer til sociale medier.

Gitte Haag, psykolog og forfatter, fortæller til Berlingske:

”forældre underkender vores egen betydning, når børnene bliver teenagere. Igen og igen viser undersøgelser, at selv om teenagerne måske ikke viser os det, har vi en større betydning, end vi selv går rundt og tror. Og de vil gerne have forældrene til at hjælpe dem. Vi læser umiddelbart de unge som afvisende og tænker, at de skal have lov til at have deres eget liv, og man vil ikke presse dem.”

Men hvem er egentlig bedst egnet til at opdrage hinanden på de sociale medier? Det er muligt, at børn i stort set alle aldre efterhånden er mere teknisk velbevandrede end deres forældre, men måske følger den moralske forståelse ikke med. Eller gør den? Er rollerne ved at være byttet om? Står forældrene for lommepengene og står børnene for at opdrage de voksne på de sociale medier?

 

ORIGINATE HAR TAGET EN SNAK MED MYMONII

ORIGINATE HAR TAGET EN SNAK MED MYMONII


De dejlige piger fra Originate har taget en lille, uformel snak med MyMonii’s CEO og founder, Louise.

Louise fortæller historien om MyMonii’s tilblivelse og hele processen frem til i dag. En proces som har været præget af utallige møder, op og nedture, investeringer og hulens masse blod, sved og tårer. Lommepenge og opgaver været de gennemgående keywords hele vejen igennem og idéen om, at bistå husstandenes yngste medlemmer med en bedre økonomisk forståelse og generel indsigt, har været Louises drivkraft hele vejen igennem.

Læs det super gode interview lige her!

 


UGE 11 ER PENGEUGE I DANMARK!

UGE 11 ER PENGEUGE I DANMARK!


I denne uge afvikles Pengeuge for tredje år i træk i de danske folkeskoler, som er et initiativ startet af bankernes brancheorganisation, Finansrådet, mens Danmarks Matematiklærerforening står bag udarbejdelsen af det officielle undervisningsmateriale.

Pengeugen sætter fokus på de unges forståelse af privatøkonomi, og formålet med Pengeuge er, at højne denne forståelse gennem undervisning og forelæsninger af flere af landets bankdirektører og adskillige bankansatte, som rejser rundt til landets folkeskoler.

Hele 50.000 unge i Danmark er fanget i en nedadgående gældsspiral og registreret som dårlig betaler i RKI, Danmarks største skyldnerregister, hvor ca. 17.500 er blevet registreret af informations- eller televirksomhed.

Disse tal taler for sig selv. At hver 20. ung i Danmark er registreret i RKI er et samfundsproblem, og ikke kun et problem som påhviler den enkelte unge og hos MyMonii hjælper vi familier med at integrere økonomisk opdragelse i hverdagen. Vi har skabt en service, der gør det muligt og simpelt for forældre at lære deres børn om lommepenge, opsparing og forbrug, så de kan få et sundt forhold til penge og kan blive klædt godt på til at skulle stå på egne økonomiske ben.

Kort sagt,

MyMonii elsker Pengeuge-initiativet!


HVORFOR ENGAGERER FORÆLDRENE SIG IKKE NOGET MERE?

HVORFOR ENGAGERER FORÆLDRENE SIG IKKE NOGET MERE?


Børns Vilkår og TrygFonden har for ganske nyligt udarbejdet et notat, der viser, at de danske forældres engagement i børnenes skolegang daler i løbet af skoletiden. Endnu værre, så viser notatet også, at børnenes trivsel i skolen daler i takt med forældrenes manglende engagement.

Forældrene har tilsyneladende mange gode idéer til, hvordan der kan bidrages til børnenes trivsel i de første år af skolegangen, men når børnene nærmer sig afgangseksamenstid i 9. klasse, oplever mere end 60% af forældrene at de ikke længere engagerer sig i samme grad som i de indledende skoleår.

Hvad der er skyld i, at forældrene mister gejsten for børnenes trivsel i skolen kan der være mange bud på.

Måske drejer det sig om, at forældrene simpelthen løber tør for de gode idéer?

Måske drejer det sig om, at forældrene får barn nummer to eller tre som på dette tidspunkt selv skal begynde i 0. klasse?

Måske drejer det sig om, at forældrene i højere grad ”bare” overlader børnene til sig selv, da de jo selv kan cykle i skole?

Måske drejer det sig om, at forældrene synes det er tid til at genoptage karrieren, som blev lagt skrinlagt ved første barns ankomst?

Det kan også være, det er en blanding af det hele. Hvem ved?